SolnedgangsTure

Oplev København fra sin mest charmerende side, når vi ved solnedgang stævner ud fra vores hyggelige base på Kalvebod Bølge.

Denne tur henvender sig til dem der gerne vil nyde stilheden og den helt specielle stemning der er, når mørket sænker sig over København. Det kan være en hyggelig afslutning på en lang arbejdsdag eller måske en romantisk og anderledes date!?

Turene starter mens det stadig er lyst, så vi ser den flotte aftenhimmel som skifter farver mens vi ror. Starttidspunktet vil variere af hensyn til solnedgang, men vil blive oplyst ved booking. Turen skal bestilles senest en uge i forvejen.  Der skal være minimum 5 deltagere på for at vi kan gennemføre turen, men hvis du ønsker en privat tur til mindre en 5 deltagere kan den arrangeres mod betaling.  Ring eller skriv til os for at høre hvornår den næste planlagte tur ligger.
Turen varer cirka 2 timer.

Praktisk information:
Hvem kan deltage?
Alle personer over 18 år kan deltage på turene. Der kræves ingen forudsætninger, men blot lysten til at komme ud og padle og respekt for vandet.

Booking
Booking af disse ture sker via bookingsiden eller på telefon: 4050 4006 eller mail kajakole@kajakole.dk. Det er vigtigt at booke mindst 7 dage i forvejen. Vi skal minimum have 5 deltagere på hver tur, men hvis man har lyst til en privat tur, så er man velkommen til at betale for 5 personer og få jeres egen private guide. Skriv eller ring til os og hør om den næste planlagte tur, eller besøg vores bookingside.

Sikkerhed
Vi sætter stor fokus på sikkerhed på turene. Alle deltagere skal bære svømmevest under hele turen. Kajakkerne er sit-on-top kajakker, dvs. at man sidder ovenpå. Kajakkerne er meget stabile og lette at styre. Guiden medbringer basis førstehjælpsudstyr og mobiltelefon. Guidens instruktioner skal til enhver tid følges!
Alle gæster udstyres med pandelampe og knæk-lys til svømmevesten.

Ansvar
Der padles på eget ansvar.

Alkohol
Da dette er en tur i mørke, tillader vi ikke at gæsterne har drukket alkohol inden turens start. Kajakhotellets personale forbeholder sig ret til at afvise berusede personer fra at deltage på turene. En afvisning berettiger ikke til reduktion i prisen.

Medbring
Mød op i praktisk tøj efter vejret. Man bliver våd på numsen og på fødderne. Vi har regnbukser (overalls) som vi låner ud til alle deltagere, hvis det er nødvendigt, dog kan der stadig komme en smule vand på bukserne. Det er en god idé, at medbringe ekstra sko, hvis man ikke ror med bare fødder.

Opbevaring
Medbragte tasker, overtøj og værdigenstande kan opbevares på land i mens vi ror. Opbevaring sker på eget ansvar.

Betaling og pris:
Prisen for turen er 395,00 kr. pr. person.
Betaling skal ske via nettet, eller faktura kan fremsendes efter aftale.

Prisen er inklusiv instruktion, guide på turen, leje af kajakker, svømmesveste, overtræksbukser, pandelampe, knæk-lys og en lille forfriskning.

Adresse
Kalvebod Bølge, Kalvebod Brygge 7, 1560 København K (På broen Foran Hotel Marriott)

Antal
Der skal være minimum 5 personer og maksimum 10 personer på turene.